Den Fysiske Verden

Den fysiske verdens virkelighed, også kaldet C-1-bevidsthed på Lifeline-sprog, er det menneskelige bevidsthedsplan hvor vi lever vores daglige liv. Sandheden er at vi alle er flerdimensionale væsner og eksisterer i flere steder end vi kan se hinanden med vores fysiske øjne. Men vi vælger alle sammen at minimere vores bevidsthed om de andre steder vi eksisterer i, når vi kommer ind i denne virkelighed. Vi er alle kommet hertil af vores egne grunde, hvor den mest grundlæggende synes at være: at lære at opleve og udtrykke Ren Ubetinget Kærlighed i højere grad.

Mange af os undrer os over hvorfor vi skulle vælge at have ringe eller ingen bevidsthed om vores eksistens før vi kom til dette den fysiske verdens bevidsthedsplan, og hvorfor vi også skulle begrænse vores bevidsthed om vores eksistens hinsides denne verden. De svar jeg har fundet på disse spørgsmål indtil nu, peger på to generelle områder: behovet for at fastholde den bevidste opmærksomhed på denne virkelighed; og ikke at ødelægge filmen.

Der er i øjeblikket over 5 milliarder mennesker stuvet sammen på planeten Jorden. Hvert af disse menneskers følelser og tanker har en eksistens i den ikkefysiske verden. På en måde er vi alle lidt ligesom radiostationer der konstant sender vores tanker og følelser ud i æteren. Hvis vi ankom til denne fysiske verdens virkelighed med vores ikkefysiske sanseevne fuldstændig åben, ville det være som konstant at høre 5 milliarder forskellige radiostationer på en gang. At blive udsat for det ville fuldstændig blokere vores bevidsthed med drønende larm. Så som en del af det at komme til dette bevidsthedsplan, denne fysiske verdens virkelighed, lukker vi ned for det meste af vores bevidsthed om ikkefysiske virkeligheder.

Den anden grund til at vi ikke er opmærksomme på de andre virkeligheder vi eksisterer i, er at i de virkeligheder ved vi alt om os selv. Herunder de grunde vi har valgt til at gå ind i den fysiske verdens virkelighed for at lære mere om at udtrykke og opleve Ren Ubetinget Kærlighed. Den måde vi lærer på, kræver at vi lærer at føle, at opleve, at forstå, at vide. Den stærkeste måde at lære disse ting på er at erfare den følelsesmæssige virkning af det vi gør. Uden at erfare den følelsesmæssige virkning er det en meget lang læreproces. Med den lærer vi meget hurtigere. Altså, forestil dig at dit liv er som den nyeste film der vises i den lokale biograf. Hvis du vidste alt hvad der ville ske i den film, hvor stor sandsynlighed ville der være for en følelsesmæssig oplevelse for dig? Sikkert meget lille. Du ville kende hver eneste drejning i plottet og filmens endelige udfald, og du ville sikkert ikke føle ret meget mens du så den. Vi lærer meget mere om at opleve og udtrykke Ren Ubetinget Kærlighed gennem de følelsesmæssige virkninger af vores handlinger. Så vi vælger ikke at have adgang til de dele af os selv som ved alt om hvad der skal ske, så vi ikke ødelægger filmen for os selv.